flos

Flos

Virksomheden FLOS blev grundlagt i 1962, samme år hvor firmaet startede produktion af en række lamper, som gik hen og blev nogle af klassikerne i italiensk industriel design Grundet deres tidløse design og tekniske fortrin produceres disse lamper stadig i dag. Lamperne, designet af Achille og Piergiacomo Castiglioni, hedder Arco, Splügen Brau, Toio og Taccia.

Firmaets rødder går dog helt tilbage til slutningen af 50’erne, hvor en importør af cocoon ved navn Arturo Eisenkeil fra Merano var kommet på sporet af en ny overfladebehandling på spraydåse, og som ønskede at finde ud af hvordan man evt. kunne udnytte denne opfindelse.

I 1988 begyndte FLOS produktionen af den første Philippe Starck lampe (Ara). Dette blev begyndelsen til et vigtigt samarbejde, som i dag stadig varer ved. Lampen blev siden fulgt op af bl.a. den lille farverige Miss Sissi (1991), i plast, som blev en stor kommerciel succes, Rosy Angelis (1994), Romeo Moon- (1996) og Archimoon serierne (1998). I de sidste 10 år har værkerne af de to meget forskellige designmestre, Achille Castiglioni og Philippe Starck været fulgt op af en række produkter af andre designere, som har reflekteret FLOS’ ønske om at bevare lampernes kvalitet og design i trit med tiden. I 1998 producerede FLOS Glo-Ball serien designet af Jasper Morrison – kendetegnet er en stor opal mandarinformet glaskuppel, som anvendes som pendel, stander, bordlampe m.m., Mayday og Boxer af Konstantin Grcic, alsidige og multifunktionelle lamper, redesignet med nutidige materialer og linjer – og endelig Lastra pendlen af Antonio Citterio, som er en kombination af avanceret lysteknologi, keramiske kredsløb, og med individuel justering af lyset. De små ”opalkopper” er monteret på en imponerende krystalplade. En typisk placering for denne type lampe ville være over et spisebord eller mødebord. Lampeproduktionen hos FLOS er præget af forskellige designtrends, kombineret med højteknologi, effektiv produktion, salg og markedsføring.

www.flos.com

 
Driade Artifort Mdfitalia Eilersen Søren Lund Bestlite Moooi Pastoe Flos Vipp Ycami Technomarine Hästens
Sitemap
Powered by Moebelbasen.dk